fredag den 10. august 2007

Afslutning

Tænk engang hvor forskelligt vi har gjort det, brugt det, beskrevet det. Men vi har gjort det og det er egentlig det fantastiske.

Og jeg har lært en masse, noget, jeg kan og vil bruge fremover, og som altid når man lærer noget, en del jeg nok ikke vil bruge og derfor glemmer hen ad vejen.

Nogle opgaver har været spændende og sjove. Jeg kunne bruge lang tid på last.fm, vodpod, youtube, podcast, librarything, letterjames flickr. Der er masser af interessante, sjove, skøre, flotte og fantastiske ting derude i cyberspace. Jeg ved godt at den strenge bibliotekar ville have interesseret sig mere for del.icio.us og pbwiki og technorati, men ...

Second life er slet ikke mig.Som jeg tidligere har skrevet er jeg ikke helt så social som jeg troede. Sammen med "virkelige" mennesker vil jeg gerne dele ud af mig selv. Men jeg er ikke til bare at kaste alt muligt ud i rummet og så se om det evt. rammer.

Forløbet har været godt opbygget. Stor ros til Bente (jeg ved godt at der også er andre der har lagt en masse arbejde i det, så Bente må dele rosen ud efter eget skøn) for et kæmpearbejde! Det var en god ide med opsamlingsugen, måske skulle der have være en eller to mere af den slags.

Men nu kommer saltet (der er ikke ret meget). Det ville have været smart allerede fra starten, at gøre opmærksom på, hvis man kunne bruge allerede oprettede profiler (så vidt jeg kunne se, kom det til senere). Fx at man kunne bruge sin almindelige mailadresse i mesenger. Og så var det en skam, at sommerferien kom ind i billedet. En anden gang skulle man nok lægge det enten forår eller efterår, så der ikke blev så lange afbrud.

Jeg ville helt klart deltage i en lignende proces, og jeg ville synes det var fint, hvis der om et års tid (eller hvad ved jeg), blev lavet en opfølgning der kunne være 5ting 10ting 3ting?

Jeg går ind for at der bliver holdt en fest, hvor vi får en buffet med 23ting.

4 kommentarer:

Bente Jensen sagde ...

Tak for de pæne ord, det er dejligt at du føler du har lært en masse. Saltet tager vi til os, vi skulle også lære undervejs og netop det med profiler er noget af det vi er lidt kede af at vi ikke havde tænkt på. Derimod var vi godt klar over at det ville blive et problem med sommerferien, men havde vi ventet, var andre nok kommet først. Og vi vil jo gerne være lidt foran alle andre :-). Vi fortsætter helt klar med 23+ i løbet af efteråret og vi holder en afslutning senere og din ide med severing af 23 ting vil jeg da bygge videre på.
Tak fordi du har gidet lege med os

Anonym sagde ...

Gostei muito desse post e seu blog é muito interessante, vou passar por aqui sempre =) Depois dá uma passada lá no meu site, que é sobre o CresceNet, espero que goste. O endereço dele é http://www.provedorcrescenet.com . Um abraço.

Anonym sagde ...

Hello. This post is likeable, and your blog is very interesting, congratulations :-). I will add in my blogroll =). If possible gives a last there on my blog, it is about the Câmera Digital, I hope you enjoy. The address is http://camera-fotografica-digital.blogspot.com. A hug.

Anonym sagde ...

l?rt en masse