fredag den 10. august 2007

Afslutning

Tænk engang hvor forskelligt vi har gjort det, brugt det, beskrevet det. Men vi har gjort det og det er egentlig det fantastiske.

Og jeg har lært en masse, noget, jeg kan og vil bruge fremover, og som altid når man lærer noget, en del jeg nok ikke vil bruge og derfor glemmer hen ad vejen.

Nogle opgaver har været spændende og sjove. Jeg kunne bruge lang tid på last.fm, vodpod, youtube, podcast, librarything, letterjames flickr. Der er masser af interessante, sjove, skøre, flotte og fantastiske ting derude i cyberspace. Jeg ved godt at den strenge bibliotekar ville have interesseret sig mere for del.icio.us og pbwiki og technorati, men ...

Second life er slet ikke mig.Som jeg tidligere har skrevet er jeg ikke helt så social som jeg troede. Sammen med "virkelige" mennesker vil jeg gerne dele ud af mig selv. Men jeg er ikke til bare at kaste alt muligt ud i rummet og så se om det evt. rammer.

Forløbet har været godt opbygget. Stor ros til Bente (jeg ved godt at der også er andre der har lagt en masse arbejde i det, så Bente må dele rosen ud efter eget skøn) for et kæmpearbejde! Det var en god ide med opsamlingsugen, måske skulle der have være en eller to mere af den slags.

Men nu kommer saltet (der er ikke ret meget). Det ville have været smart allerede fra starten, at gøre opmærksom på, hvis man kunne bruge allerede oprettede profiler (så vidt jeg kunne se, kom det til senere). Fx at man kunne bruge sin almindelige mailadresse i mesenger. Og så var det en skam, at sommerferien kom ind i billedet. En anden gang skulle man nok lægge det enten forår eller efterår, så der ikke blev så lange afbrud.

Jeg ville helt klart deltage i en lignende proces, og jeg ville synes det var fint, hvis der om et års tid (eller hvad ved jeg), blev lavet en opfølgning der kunne være 5ting 10ting 3ting?

Jeg går ind for at der bliver holdt en fest, hvor vi får en buffet med 23ting.

youtube

Jeg har før set forskellige ting på youtube, nu har jeg lige set på ting tagged med 23ting. Jeg så Lenes fantastiske dansere. Rigtig godt lavet! og Blågårdens nyindrettede musikhjørne og til sidst Mortens boganbefalinger. Jeg har ikke noget jeg selv kan lægge ud, så jeg har ikke oprettet en profil.

tirsdag den 7. august 2007

del.icio.us

Jeg lovede at jeg ville arbejde mere med del.icio.us og i dag fik jeg lagt mine/ vores private foretrukne ind.

mandag den 6. august 2007

podcast

Endelig fik jeg taget mig sammen til at lave et podcast. Jeg har længe haft lyst til det fordi mp3-afspilleren ikke kan trække radiosignalet i metroen. Så nu kan jeg høre dr's Selvsving eller De sorte spejdere i transporttiden. Jeg brugte ikke omvejen over googlereaderen.

igoogle

Jeg har også indføjet to faner:sport og dr.

Personlige forsider - aha!

Jeg har jo haft en mere eller mindre personlig forside i årevis, jeg har bare aldrig vidst, at det var det det hed. På tdconline har jeg f.eks. kalender, mail, foto m.m. Der er dog ikke nær så mange muligheder for at designe forsiden selv som med igoogle. På igoogle har jeg valgt årstidstemaet som dekoration. Jeg har slettet et par sider, og tilføjet: politiken - kultur, bold.dk, min g-mail, udstyret siden med et ur og en vejrudsigt for København. Hvis jeg havde min egen personlige pc og ikke skulle dele med husbonden ville jeg helt klart have den som startside. (Tror jeg ...)

mandag den 23. juli 2007

google docs

Nu er ferien slut (for længst), og det er vist på tide at få genoptaget arbejdet med de sidste af de 23 ting.

Goggle docs virker som en meget praktisk ting, især hvis man bruger flere forskellige computere eller er flere om et dokument. Jeg kunne sagtens finde på at anbefale det til bibliotekets computerbrugere.

Jeg har prøvt at sende en invitation til en kollega, men da hun har ferie p.t., varer det lidt, inden jeg får indtryk af hvordan det virker.

tirsdag den 19. juni 2007

second life

Jeg har gennemgået læreforløbet og besøgt help-stedet. Jeg fik vist morgenmaden lidt galt i halsen, da jeg læste Politiken d.d. Jeg regner ikke med at besøge stedet igen, men kan godt forstå, at nogen kan få lang tid til at gå med det.

mandag den 18. juni 2007

second life

Nu er det (endelig) lykkedes at få oprettet en avatar i second life. Og så kunne den jo (næsten) få mandens efternavn. Det har jeg ikke i det virkelige liv - til hans store fortrydelse.

mandag den 11. juni 2007

PBwiki

Nu har jeg oprettet en wiki - og hvad er det så lige jeg skal bruge den til??

fredag den 8. juni 2007

technorati

Jeg har oprettet en konto og tilføjet min blog.

del.icio.us

Jeg er nok ikke lige i omdrejninger i dag. Jeg har oprettet en konto, men jeg har svært ved at få øje på fidusen. Måske hvis jeg får en forespørgsel på noget jeg overhovet ikke kan knække ... Personligt kunne det være smart at have sine foretrukne med sig, men det er der jo ikke meget socialt over. Jeg skal nok prøve det igen - jeg lover ...

lørdag den 2. juni 2007

Strukturdebat



Letterjames.com kan bruges til mange sjove ting ...

blogmusic.net

Tiltaler mig mere end last.fm, måske fordi jeg synes det er nemmere?
free music

last.fm

Lige nu har jeg gang i noget scrobbling, men jeg synes ikke last.fm virker optimalt. Måske fordi det her virkelig ikke er mig?? Jeg har ikke behov for at vide hvad alle mulige andre mener om alle mulige og umulige grupper. Jeg kan da håbe, at jeg en dag får brug for at henvise nogen til sitet. Det er også lykkedes at kreere en playlist.


mp3

Det kniber med at få ajourført bloggen ... Med 24 timers arbejdsuge er der ikke meget tid til leg. Men mp3'eren er blevet fast inventar i tasken, så jeg kan høre radio både morgen og eftermiddag. Ja selv i haven! Endnu har jeg ikke prøvet at downloade noget, men det skal nok komme.

søndag den 13. maj 2007

carcassonne


carcassonne 1, originally uploaded by bille 23 ting.

Carcassonne

flickr m.m.

Det store problem med flickr er find og genfind! Jeg kan fx ikke finde mine egne billeder, når jeg bare søger uden at være logget på. Jeg kan heller ikke finde de helt fantastiske blomsterbilleder jeg fandt - og brugte - på arbejdet en dag. Altså kan jeg ikke vise dem til venner eller kolleger.
23 ting har også lært mig noget om mig selv. Jeg er vant til at tænke på mig selv som åben og social, men det er da vist en sandhed med modifikationer. Jeg synes ikke om at have alle mulige private informationer liggende ude på nettet. Det er grænseoverskridende for mig. Er det skørt?

flickr

Endelig fik jeg taget mig sammen til at lægge noget ud på flickr. Mit problem er, at jeg synes mine billeder er "private" og amatøragtige, hvem skulle dog gide at se dem? Og så vil jeg da omvendt gerne selv bestemme, hvem der må se dem. Også selv om de fleste bare er turistbilleder. Den anden dag søgte jeg på dahlia (på dansk georginer) og fik masser af billeder af en (sød men uinteressant) baby. Ret skal være ret, der var også masser af blomster.

tirsdag den 8. maj 2007

Library Thing

Dette er sjovt og supernemt. Godt sted at få ideer til ny læsning. Men ret amerikansk og lidt for besværligt at finde dansk og tysk litteratur. Men det lykkedes mig da at finde "Der Vorleser".
Fint, at det, der er på ens blog, ændrer sig, fordi det er random. Jeg har meldt mig på "vores gruppe" og bibliotekargruppen. Håber at få tid til at kigge ind jævnligt.

Library Thing




lørdag den 28. april 2007

Google talk

Nemt at lægge ind, svært at komme til at bruge, når man ikke lige kender nogen andre brugere. Så det med bedømmelsen er lidt vanskeligt.

Messenger

Aldrig prøvet det før, men det er nemt. Lidt som at sende en mail, forskellen er, at svaret kommer med det samme.

rss igen - nu ok

På den private i det lille hjem i forstæderne var det nemt at lægge rss-feeds ind. Med google-toolbar klikker man bare på stjernen og vælger rss. Dejligt.

fredag den 20. april 2007

rss

Onsdag fik jeg oprettet min google reader. Jeg har også langt forskellige sider ind. I dag har jeg så prøvet at læse dem. Jeg er ikke helt tilfreds, så jeg tror jeg vil prøve at finde på noget smartere.

onsdag den 18. april 2007

Børnebibliotek


Børnebiblioteket i Haut-de-Cagnes.
Biblioteket ligger i et lille anlæg med en legeplads og fine beplantninger.




Jeg havde problemer med at lægge billeder i min profil. Den nye strategi med at tage en jpg og lægge den på skrivebordet ser ud til at funke.


tirsdag den 10. april 2007

ny blog oprettet

Hej læser

Jeg har fået oprettet bloggen som led i 23 ting. Jeg har også fået udfyldt lidt i min profil. Hvis nogen vil vide mere er de velkommen til at spørge.